Lidt om mig og min familie
Jeg hedder Bali, og jeg er født den 24. november 2014 i Odense.
Jeg er ud af et kuld på 10 sorte labradorhvalpe. Jeg er en rigtig glad hund og elsker at lege.
Dem jeg bor sammen med
Mine menneskeforældre hedder Tune og Titi. Min hundemor hedder Müsli og hun bor i huset ved siden af os. Jeg tror, det er fordi hun er så sød, at Tune og Titi besluttede sig for at deres hund skulle være en labrador. Og det blev mig :o) Jeg elsker at lege med min hundemor og min halvsøster Noma, der er yngre end mig.
De er lidt vilde med mig!
Her i huset bor bor også to katte, Hansi og Louis. Dem er jeg blevet ret gode venner med. De er meget ude at jage eller hvad de nu laver, og ellers ligger de og driver den af i sofaen. De er faktisk mest aktive her i huset, når det er spisetid.
Vi fejrer min fødselsdag!
Klinikhund
Tune er dyrlæge og har sin egen praksis inden i byen, og jeg er så heldig, at jeg er med ham på arbejde hver dag. I starten kørte vi i bil på arbejde, men efterhånden som jeg blev gammel nok, begyndte vi at cykle ind til Overgades Dyreklinik.
Det var fedt!! Man kan opleve meget på sådan en cykeltur. Der er både børn og voksne på vej til skole og på arbejde – på cykel og i bil. Hvis jeg er heldig, møder jeg andre hunde-venner og får lov til at snakke med dem. Med snakke mener jeg selvfølge løbe rundt og rundt efter hinanden i Eventyrhaven! Det er sjovt!
Det der med at snakke med ænderne, det må jeg ikke! Og sådan er det bare!
Jeg er blevet så dygtig, at jeg må løbe uden snor ved siden af Tune! Så får jeg en godbid … og så løber jeg fint det næste stykke og får måske en mere! Ha ha den har jeg da regnet ud…!
På klinikken fik jeg også hurtig lært hvad jeg må og ikke må. De var mange til at fortælle mig det igen og igen! Der kommer mange forskellige dyr på klinikken og jeg ved godt, at jeg skal holde mig i ro. Det er kun engang imellem jeg får lov til at hilse på en hund i venteværelset. Så er det fordi vi kender hinanden.
I starten var jeg meget træt, når jeg var med på arbejde!
Min ven Eigil er også klinikhund sammen med mig. Eigil er en Ungarsk Vizsla og har meget lange ben. Vi er rigtig gode venner.
Tre af ugens fem arbejdsdage kommer min allerbedste ven Dorthe og går tur med mig. Jeg elsker Dorthe og jeg elsker vores gå-ture sammen. Hun er virkelig gavmild med godbidder! Jeg tror ikke, hun kan stå for mine brune øjne, og jeg kan godt finde på at lægge hovedet lidt på skrå… først til den ene side og så lidt til den anden side…
Sammen med Dorthe har jeg en fest! Nogle dage går vi forbi fiskehandleren og så får jeg en fiskefrikadelle. Hvad gir’ du …. rigtig menneske-mad. Det plejer jeg ALDRIG at få!
Bevares den tørkost jeg får derhjemme smager også godt, men det er jo dejligt med lidt variation ikk’?!
Træning
Det første år gik jeg meget til træning med Titi. Jeg er sådan en type, der godt kan lide mad, og det fandt hun hurtigt ud af. Så hun motiverede mig til at gøre det jeg skulle med godbidder. Jeg blev dygtig til sit, dæk, gi’ pote og rulle rundt – og når vi skulle på besøg hos andre lagde jeg mig på mit tæppe.
Jeg har også gået til jagttræning med Tune, inden jeg skulle med ham på jagt.
Al min træning har været hos Camilla Fjeldsø, Hundeadfærdsskolen Fyn. Hun er sød og dygtig, hende kan jeg rigtig godt lide :o)
Børn
Hver tirsdag henter Tune børnebørnene. I starten var det Alba og Ole, og siden er Nila kommet til. De er hhv. 8, 5 og 2 år. De to store har kendt mig fra jeg var lille, og Nila har jeg kendt fra hun blev født. Jeg kan godt li’ ‘vores’ børnebørn, og de er blevet en naturlig del af min hverdag. Når de kommer er der gang i huset, det er hyggeligt. Tune og Titi lægger sig straks på sofaen, når de er kørt hjem!
Ole, Alba og Nila – da de var små!
Jagt
Tune går på jagt, og jeg ELSKER at gå med ham! Altså jeg bliver helt rundt på gulvet, når han går i kælderen for at finde sine jagtting frem. Jeg er SÅ klar.
Vi går på jagt på Sydfyn, og jeg blev hurtig dygtig til at jage vildtet op… og ja, så er det jo op til skytterne at få ram på vildtet. Så skal jeg nok finde det, og jeg går til opgaven med stor energi!
Jeg elsker vand, og det er uanset om det er sommer eller vinter.
Mit fyrtårn giver mig Min første jagt, hvor jeg kun fik lov
gode løbeture i vand til at snuse til vildtet. Jeg var for lille!
Klinikhund, familiehund og jagthund
Hvis du efter at have læst denne beskrivelse af mig tænker, at jeg kan lidt af hvert, har du helt ret. Jeg er en dygtig klinikhund, en kærlig familiehund og en energisk jagthund! Hvad mere kan man ønske sig af mig?
Nå jo, jeg har fundet ud af at jeg også er en god mor, og jeg giver gerne alle mine gode egenskaber videre til mine hvalpe.
Hvis du er interesseret i at kigge på dem, kan du læse mere under ‘Balis hvalpe’